Effektiv mødeledelse start med mødets formål

Den effektive mødeledelse er afgørende for dit resultat af mødet. Men hvordan ved du hvilken mødeform du bør vælge og hvordan starter du et møde?

De fleste møder starter med et klik i kalenderen og så anføres hvem der skal deltage, tidspunkt, dato, sted og måske en agenda. Men i meget få tilfælde starter mødet med en 'analyse' af hvad formålet med mødet egentlig er. Formålet for mødet har afgørende betydning for hvordan du skal lede dit møde, hvilken struktur og hvilke aktiviteter der kunne være gode at anvende. Hvad er forskellen på effektiv mødeledelse og ineffektiv mødeledelse?


Ineffektive møder er alt for dyre

Et møde er en af de aller dyreste aktiviteter i en moderne organisation. Og vi har gennem årene formået at øge antallet betragteligt. Med indførelsen af online møder er antallet ikke blevet mindre. Og uanset hvordan du ser på et møde om det er online eller fysisk så koster det penge og tager tid/energi. Derfor er det afgørende at du bruger 5-7 minutter inden mødeinvitationen sendes afsted på at sikre du har valgt den rette mødeform og skabt den rette struktur.

99 % af alle møder er identiske

Jeg har i meget få tilfælde deltaget i møder der var sjove men alligevel førte os i mål. Ofte er et møde siddende enten i traditionelt mødelokale eller bag PC skærmen, en præsentation, en taler og så en rundt om bordet for at høre deltagernes mening og input. Og de elementer vil jo være en del af de fleste møder. Men ved at bruge ganske kort tid i din forberedelse af et møde vil dine møder kunne differentieres og gøres mere interessante og samtidig mere udbytterige.

Nedenstående matrix er de 6 mest anvendte mødetyper i forhold til hvornår du bør anvende dem.



Kommentarer